Aftryksmateriale.
Et farvet pulver, som bliver rørt op med vand til en blød masse, som kan kommes i en aftryksske. Massen sættes op omkring tænderne, og i løbet af 1 til 2 minutter størkner massen til gummiagtig konsistens,og den kan tages ud af munden. På den måde dannes en støbeform, et aftryk, som bliver til en model af tænderne, når der hældes gips i. Tilbage til start.

Aftryksske.
En hesteskoformet holder, som man bruger, når man skal tage et aftryk for at fremstille en gipsmodel af tænderne. Tilbage til start.

Behandlingsplan.
Ved hjælp af aftrykkene og Røntgenbillederne kan man lave en samlet plan for, hvordan tandreguleringen skal udføres. Det kaldes behandlingsplan. På den måde kan tandlægen bedst og hurtigst få rettet dine tænder. Tilbage til start.

Bracket.
En lille metalplade med et gitter på bagsiden og og en lille rille på forsiden, som holder fast på den metaltråd, der bruges til at flytte tænderne med. Brackets limes fast på tanden med en plastlim. Brackets bruges, når man skal styre, hvordan tanden bliver flyttet. Tænderne kan flyttes med forskellige elastiker eller med spiraler langs metaltrådene. Tilbage til start.

Bånd.
Metalbånd, som især bruges på de bagerste tænder i stedet for brackets . Bånd bruges også til at holde metaltråden fast, men de er stærkere end brackets, og det kan være en fordel bagerst i munden, hvor tyggemusklerne er kraftigst. Tilbage til start.

Elastikker.
Der findes 2 slags elastikker. Nogle små, som du selv kan sætte fast på bøjlen efter bøjletandlægens anvisning og nogle ekstremt små elastikker, som bruges til at holde metaltråden fast i brackets med. Man er nødt til at bruge en speciel tang til det, så det er noget, der kun kan gøres på en tandklinik. Tilbage til start.

Fastsiddende bøjle.
Faste bøjler er limet fast på tænder. Den består af nogle små brackets. og en eller flere metaltråde. Tråden bliver som regel holdt fast ind i en rille på brackets med nogle bittesmå elastikker. Tilbage til start.

Hvad må man spise ?
Man må spise al almindelig kost. Men alt det, der er sejt eller klæbrigt, som f.x.tyggegumi, lakidser og flødekarameller er strengt forbudt. Det vil nemlig ødelægge bøjlen . Selvom man ikke spiser klistrede ting, så KAN bøjlen godt gå i stykker en gang i mellem. Så må du huske at komme til din tandlæge hurtigt.Hvis noget et i stykker for længe vil det kunne forsinke din behandling. Tilbage til start.

Metaltråde.
De tråde eller buer, som sættes på tænderne for at styre, hvordan man flytter tænderne. Trådene findes i flere forskellige slags metaller, så man kan vælge den type metaltråd, der bedst løser det problem, der skal ordnes netop nu. Man kan bukke metaltrådene i mange forskellige slags faconer. Det kommer an på, hvad det er, man vil lave med tråden. Tilbage til start.

Mundhygiejne.
Et ord, man tit bruger, når man taler om tandbørstning. Hvis tandbørsten bliver brugt for lidt eller forkert, er tænderne ikke rene, og man taler om, at mundhygiejnen er dårlig. Din tandlæge bruger tit meget tid på at forklare dig, hvad du skal gøre. Det godt kan være irriterende at høre på, men det er tit fordi du faktisk godt ved, at du ikke altid er helt så flittig, som du burde være. Lad være med at blive sur, det bliver kun sagt for at emaljen på dine tænder ikke skal tage skade. Husk at det er vigtigt at børste på langs af bøjlen - ellers kommer man ikke ind bag brackets og buer. Tilbage til start.

Ømhed i tænderne.
Når en fast bøjle lige er blevet strammet, vil man normalt få ømme tænder i op til et par dage bagefter. Det skyldes, at tandrødderne bliver trykket ind mod kæbeknoglen. Det er nødvendigt for at tænderne kan flytte sig. Det er meget forskelligt, hvor ømme tænder man får. Det kan godt være lidt irriterende, men man må trøste sig med, at det går over efter et par dage. Tilbage til start.

Loops.
Nogle "krøller", som tandlægen laver i metaltrådene for bedre at styre, hvordan tænderne bliver flyttet. De kan se meget forskellige ud og det kan se meget kompliceret ud. Tandlægen bruger tit en tang til at lave loops. Tilbage til start.

Lyslampe.
Et apparat, som kan udsende en koncentreret stråle af kraftigt blåt lys. Lampen bruges, når man skal få den plastlim, man bruger til at lime bracket fast på tænderne med til. Plastlimen størkner, når den er blevet lyst på i ca. 30 sekunder. Tilbage til start.

Plastlim.
den lim, man bruger, når man skal lime brackets fast på tænderne. Limen består enten af 2 dele, som størkner, når de bliver blandet sammen, eller af en lim, som størkner, når man lyser på den med en lyslampe. Tilbage til start.

Røntgenbilleder.
Når man skal rette tænder, er det nødvendigt at tage nogle specielle røntgenbilleder, både af tænderne og af hele hovedet. På den måde kan man finde ud af, hvordan kæber og tænder bedst kan komme til at passe i forhold til hinanden. Se også under behandlingsplan . Man tager også nogle gange et røntgenbillede af hånden. På det kan man se, omtrent hvor længe, man vokser endnu. Tilbage til start.

Slutbøjle.
Efter tandretningen er slut, må man holde tænderne på plads i den nye stilling i en periode. Til det bruges slutbøjler. Er som regel til at tage af og på i overmunden, mens den sidder limet fast bag tænderne i undermunden. Tilbage til start.

Spiraler.
Små spiralsnoede tråde, som kan trække eller skubbe tænderne derhen, hvor de skal flyttes. Bruges sammen med metaltråde. Tilbage til start.

Tænger.
Når tandlægen skal justere metaltrådene, benyttes nogle tænger, som er specielt beregnet hertil. Der findes mange forskellige tænger, fordi forskellige justeringer kræver forskellige slags tænger. Tilbage til start.

Voks.
Når man har fået en fast bøjle på, skal indersiden af kinden tit lige vænne sig til, at der sidder noget, som fylder. Det kan godt genere lidt de første par dage. Tandlægen vil derfor give dig noget voks med hjem, som du kan sætte på bøjlen, der hvor det generer.