De faglige nyheder

Er du grøn, gul eller rød?

Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det skal nu ske ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Hvornår er du grøn?

Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året.

Hvornår er du gul?

Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året.

Hvornår er du rød?

Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Der er tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling, herunder tandrensninger.

 Hvad sker der, hvis du er henholdsvis grøn, gul eller rød? Se her

 Hvis du har paradentose

Ud over de nye retningslinjer for, hvor ofte man skal til tandlæge, er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedr. forebyggelse og behandling af paradentose mv. Patienter med paradentose vil blive tilbudt et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb.

 

Se det nye forebyggelses- og behandlingsforløb mod paradentose her

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Inmann Aligner

Birgitte Wiener og Dina Filtenborg Nielsen har taget certifikat i kosmetisk tandretning med aftagelige bøjler. Har du en skæv fortand, som du ønsker rettet, så kom og tag en snak med os.

Pankey Institute

Birgitte Wiener og Jan V Madsen har fuldført videreuddannelse i helhedsorienteret tandpleje i Miami.

Uddannelsen omfatter bl.a. indsigt i hvordan tænder, sammenbid og kæbeled hænger sammen med den øvrige krop. Hvordan forkert sammenbid kan føre til hovedpine og muskelsmerter, samt hvordan et symptomgivende forkert bid kan behandles og tænderne bygges op igen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

LASER: TandlægeHuset benytter sig af hardlaser til behandling af parodontose. Laserlyset bruges sammen med den dybdegående tandrensning til bekæmpelse af bakteriefloraen i tandkødslommerne. Behandlingen vil typisk foregå under lokal bedøvelse.

Hardlaseren benyttes endvidere bl.a. til kirurgiske behandlinger og i forbindelse med frilæggelse af kronekanter.

SANDBLÆSNING: Sandblæsning har været brugt i tandlægepraksis i mere end 50 år. Det er skånsomt overfor tanden. Der er ingen støj eller vibrationer, som ved almindelig boring, og det gør sjældent ondt.

Den fungerer ved at en luftstrøm "bærer" små aluminiumspartikler, der sliber og renser. Det bløde tandvæv i hullerne fjernes selektivt, mens den sunde tand bevares.

Hvad kan man bruge den til:
• Sikker diagnosticering af huller i tyggefladen
• Gradvis fyldningsterapi
• Udskiftning af plastfyldninger
• Reparation af metal og keramik