Den lille ferietandlæge

Forsiden Tilbage
Praktiske tips og informationer, hvis uheldet er ude.

***Slået tand***

Mælketand

Tanden slået ud:
Ingen behandling. Tanden kan ikke reddes.
Tanden forrykket:

Det væsentlige er, at de nye blivende tænder ikke tager skade. Uanset om mælketanden er slået ind eller til siden, må den ikke flyttes ”på plads”, fordi det nye tandanlæg derved kan tage skade. Mange gange ser man, at mælketanden alligevel selv går på plads efter nogle måneder.
Hvis barnet ikke kan tygge sammen, fordi det bider på den forrykkede tand, skal tanden trækkes ud.

Tanden brækket:

Kan man se en rød plet, hvor tanden er knækket, er tandnerven beskadiget. Det kan give smerter, så kontakt en tandlæge.
Er der ingen rød plet at se, kan behandlingen vente en dag eller to.

Blivende tand

Tanden slået ud:
Måske kan tanden sættes på plads igen. Men det skal ske hurtigt. Helst indenfor 1 time. Tanden skal ikke gøres ren – lad tandlægen om det, men tanden opbevares under transporten i mælk.
Tanden forrykket:

Måske kan tanden sættes på plads igen. Men det skal ske hurtigt. Helst indenfor 1 time. Tanden skal ikke gøres ren – lad tandlægen om det, men tanden opbevares under transporten i mælk.
Ofte skal den sættes på plads hurtigst muligt.

Tanden brækket:
Se under mælketænder. Under alle omstændigheder bør en tandlæge konsulteres for at vurdere skaden, også a.h.t. en evt. skadesanmeldelse.

***Tandpine***

Tabt en plombe:
Hvis det er muligt, kan det vedlagte Cavit anvendes. Pres en passende mængde ud af tuben. Rul det til en kugle, og placer det i hullet, som er fugtet med lidt spyt.
Tandpine:
En let tandpine eller lidt ondt kan klares med smertestillende tabletter. Men bestil en tid hos tandlægen, inden det bliver værre - og det bliver det!
Voldsomme smerter kræver tandlægehjælp med det samme.
Tandpinen er som oftest udtryk for en betændelsesproces i tandnerven eller den omkringliggende  knogle eller tandkødet. Smerten kan være forårsaget af, at betændelsen giver hævelse og overtryk  inde i tanden eller knoglen. Behandlingen består i at standse betændelsesprocessen evt. i kombination med at lukke trykket ud samtidigt.

Du er velkommen til at kontakte klinikken eller en af tandlægerne privat, hvis du skulle få brug for det.

TandlægeHuset Vinderup I/S 97442011 Birgitte Wiener 97441152
Anders Juul 97448392 Jan Vang Madsen 97441707
Gem folderen i rejsetoilettasken, så er den altid ved hånden, hvis uheldet er ude.
Rigtig god ferie