Forfatter: Søren Hillerup, PhD, dr.odont.
specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi
Hvad er en kæbecyste? Cyster vokser.. Med og uden betændelse.. En cyste skal opereres. |
![]() |
En cyste i mundslimhinden
Cyster i mundslimhinden kan opstå, hvis udførselsgangen til en af de små spytkirtler
bliver stoppet til. Der kan så danne sig en lille blære, som består af en tynd
cystemembran med tyktflydende spyt i. De fleste cyster i mundslimhinden sidder i
underlæben, og de bliver sjældent større end 1 centimeter i diameter. Tilsvarende
cyster i mundbunden kan blive betydeligt større. Disse cyster kan briste, klappe sammen
og gendannes. De små slimhindecyster fjernes operativt. De større får "klippet
låget af", og heling sker som et sår i løbet af 8 - 14 dage.