En tandbro kan erstatte manglende tænder

En bro er enkelt beskrevet 3 eller flere tandkroner der er koblet sammen.

En brobehandling har til formål at erstatte en eller flere manglende tænder, og derved lukke mellemrum mellem de øvrige naturlige tænder.

En bro kan også sættes fast på implantater. En bro er fastsiddende, ligner de naturlige tænder, og kan ikke tages ud.

Når en eller få tænder mangler vil man enten lave en bro eller erstatte de manglende tænder med implantater.

Det afgørende her er ofte nabotændernes tilstand. Hvis nabotændene er ubehandlede og intakte, vil valget falde på implantatløsningen, idet men herved undgår at skulle slibe på intakte
nabotænder.

Hvis nabotænderne derimod trænger til at blive sikret med kroner, vil man vælge broløsningen, herved løser man både problemet med den manglende tand, og kronebehovet på nabotænderne.