Børn og tandpleje i TandlægeHuset i Vinderup

TandlægeHuset i Vinderup varetager tandbehandling på ca. 1.000 børn i alderen fra 0 til 18 år.

Vi sørger for at indkalde børnene til de regelmæssige eftersyn, vi varetager den individuelle forebyggelse med henhold til tandbørsteinstruktioner og fluorbehandlinger samt behandling af huller (caries) og tandkødssygdomme.

Den generelle forebyggelse, som foregår på skoler og andre institutioner varetages af den kommunale tandpleje i Holstebro, som ligeledes står for tandregulering.

I TandlægeHuset har vi afsat bestemte dage, hvor vi kun behandler børn. Dette foregår i dag sædvanligvis på en mandag.

Her foretager vi mange undersøgelser og findes der et enkelt hul eller 2, er det tit muligt at behandle det, den samme dag.

Er der flere huller eller er det ikke muligt at behandle samme dag, finder vi en ny tid til dette.